Medlemmer til det nationale abortnævn samt suppleant til abortankenævnet

Det nationale Abortnævn skal udvides med yderligere 2 medlemmer. DSOG skal derfor indstille 2 ekstra speciallæger i gynækologi og obstetrik til nævnet. Arbejdet er honoreret, og møderne afholdes virtuelt. Ved udvælgelsen lægges der vægt på:

– Solid faglig erfaring

– Tidligere deltagelse i abortsamrådsarbejde (ikke et krav, men en fordel)

– Kompetencer inden for føtalmedicin

– Geografisk spredning blandt de indstillede – repræsentation fra alle regioner tilstræbes

Vi søger endvidere en suppleant til Abortankenævnet. Abortankenævnet behandler klager over afgørelser truffet af Abortnævnet. Nævnet har til opgave at sikre ensartet behandling af sagerne på nationalt niveau.

Ansøger er med fordel en yngre, men erfaren speciallæge med føtalmedicinsk baggrund, for at styrke den aldersmæssige og erfaringsmæssige diversitet i nævnet. 

Ønsker du at søge en af posterne, skal du sende en kort motiveret ansøgning inkl. CV til formand@dsog.dk senest d. 12. juni 2025